At bo på Fejø

Fejø – et attraktivt alternativ

Se også:
Bosætningsgruppen
Huse til salg
Erhverv
Service
Jobmuligheder
Myter

Fakta om Fejø
Fejø ligger kun 15 minutters sejlads fra Kragenæs på Nordlollands kyst. Med sine 16 km² og godt 600 indbyggere er Fejø den største ø i Smålandshavet, større end mange forestiller sig. Fra Kragenæs er der kun ca. 20 km til købstæderne Nakskov og Maribo. Fejø har et højt serviceniveau med egen skole, børnehave, SFO, købmand, kirke, læge, bibliotek m.m. For personer der har bopæl på Fejø, er færgetransporten gratis.

Fejø - et attraktivt alternativ
Fejø - et dejligt sted at bo
Foto: Henriette SpandetMorgenlys på Herredsvej
Foto: Henriette SpandetVi der bor på Fejø, synes det er verdens bedste sted at bo. Men hvad er det der trækker? Hvorfor er det bedre at bo på Fejø end så mange andre steder? Når man spørger fejøboerne, svarer de fleste at de er glade for at bo i smukke omgivelser, tæt på naturen og med god kontakt til de øvrige øboer. Selvom der kan være over hundrede meter til nærmeste nabo, oplever mange der flytter til Fejø fra storbyen, at man her har mere kontakt med sine (fjerne) naboer end med dem som man delte opgang med i storbyen. Er man som tilflytter bare en smule udadvendt, lærer man hurtigt mange fejøboere at kende, fx via skolen, sportsaktiviteter eller i det frivillige foreningsarbejde.

Det er trygt at bo på Fejø. Indbrud, overfald og hærværk hører til sjældenhederne, og børnene vokser op i trygge rammer i cykleafstand til de nærmeste kammerater. For både børn og voksne er der et stort udbud af fritidsaktiviteter.

Lokalsamfundet på Fejø er meget velfungerende. Fejø har både egen læge, præst, skole, købmand, posthus, frisør, mekaniker, elektriker, kro og meget andet. De mennesker der bor her, er særdeles aktive i foreningslivet. Det er de færreste der flytter til Fejø for at isolere sig fra Sommerliv i Dybvig Havn
Foto: Henriette SpandetAlle mødes hos købmanden
Foto: Henriette Spandetomverdenen, tværtimod. De der vælger at flytte til en lille ø, tænker sig som regel om to gange og foretager derved et meget aktivt og bevidst valg. Det mærkes, og de fleste fejøboere - både nye og gamle - er mennesker som meget gerne både giver og modtager i forhold til deres medmennesker. Det sociale netværk er stærkt. Man bruger hinanden; fællesskab, fælles aktiviteter og fælles interesser er en vigtig del af livet på Fejø. Denne positive indstilling beriger i høj grad lokalsamfundet og gør at mange ikke kan forestille sig at bo andre steder.

Spørger man unge familier i dag, er der mange der gerne ville  have mulighed for at drosle ned på ambitionerne når det gælder karriere og materielle goder. De ønsker at slippe væk fra storbyernes anmassende forbrugerisme som presser os til at købe ting vi hverken har brug for, råd eller plads til. I stedet vil de gerne have:

  • Mere tid til det nære, til familien, venner, hobbyer og leg.
  • Nostalgi, dvs. en livsform med "gamle" værdier i højsædet, f.eks. at flytte på landet og holde dyr, leve økologisk, styrke familiesammenholdet og evt. selv stå for pasningen af sine børn.
  • Bevidst shopping i modsætning til sanseløst forbrug, dvs. kvalitet frem for kvantitet.
  • Et liv hvor der forbruges mindre og leves mere.

I sin bog "Det enkle liv" fra 1998 beskriver etnolog Karen Schousboe hvordan mange mennesker med forskellige profiler hvad angår uddannelse,Dejlige og billige huse
Foto: Henriette SpandetBørneliv på Fejø
Foto: Henriette Spandet job, alder og indtægt, drømmer om at stå af ræset. Mere end 50% af en udspurgt skare vil gerne have mere tid til deres børn. 95% mener at det er vigtigere at beskytte miljøet end at højne og forbedre sin egen levestandard.

Mange har svært ved at tage det afgørende skridt og lægge sit eget og familiens liv om, men på Fejø findes der faktisk de bedste betingelser for at ændre sit liv. At bo på Fejø kræver et langt lavere indtægtsniveau end at bo i storbyen eller i typiske parcelhuskvarterer, og det gør, at begge forældre i en familie ikke nødvendigvis behøver at arbejde fuld tid. Når man bor på Fejø, oplever man desuden hurtigt at man - af naturlige årsager - ikke bruger lige så mange penge som man måske gjorde i storbyen. I stedet bruger man måske sine penge på at indrette et rart arbejds- eller børneværelse i de ekstra kvadratmeter man får med i prisen når man handler hus i denne landsdel. Der er måske også både plads og råd til, at børnene kan få dyr. Børn lider ingen afsavn ved at leve et lidt mere "simpelt" liv på landet. Tværtimod. Ingen er i tvivl om, at det er sundere for børn at leve midt i naturen med 400 meters afstand til havet end at leve midt i byen med 400 meters afstand til et indkøbscenter eller supermarked.

På Fejø har en række af børnefamilier allerede taget springet, men vi kan sagtens være flere. Har du lyst til at gøre det samme, og vil du gerne høre mere om det liv vi lever, og evt. besøge Fejø, så kan du kontakte Fejø Bosætningsgruppe der gerne hjælper på vej.

Læs også bosætningsgruppens folder Fejø - et dejligt sted at boPDF dokument (306 KB)

[Til toppen]