Aktiviteter og Begivenheder
Se også:
Aktivitetetskalender
Turist på Fejø
Fakta om Fejø
Service
Transport
På Fejø er der mange aktiviteter og årligt tilbagevendende begivenheder. En del er
beskrevet her på hjemmesiden og vi har delt dem op efter årstider:
Forår
Pinseoptog
Traditionen med pinseoptog startede som karneval der gennem flere år blev holdt på
Landbolyst i den rigtige fastetid. Siden er karnevallet blevet et udendørs pinseoptog,
startet af Gunnar Mortensen fra Fejø Hallens Venner. Dengang det startede blev der
holdt stor fest i det gule pakhus på Dybvig Havn.
Pinseoptoget, eller Pinsekarnevallet, starter ved Vesterby Havn om
søndagen, pinsedag, ved 12-tiden hvor fejøboere, øens
gæster og køretøjerne samles og danner en lang kø. Der er de gamle traktorer der rigtig er blevet malet og pudset og spændt for
én eller flere vogne. Og der er nye og gamle biler, malede og udborede og med og uden
små både på taget. De fleste er klædt ud, ofte med et fælles tema i hver vogn. Det
kan være "Julemanden", "Studentergilde", "Engle" efterfulgt
af "Djævle", "Pirater" eller "Sort dagpleje på skovtur".
Kun fantasien sætter grænser.
Optoget kører langsomt op ad Herredsvej -
mange har samlet sig langs vejen for at klappe, pifte og huje ad det festlige syn og de
mange originale indfald. Ved Centeret midt på øen kører alle ind på græsplænen og
holder pause. Så går det videre ad Herredsvej til Dybvigvej
for at ende på havnen i Dybvig. Her fortæres den medbragte madkurv og de medbragte våde
varer. Til pinseoptoget kommer mange af øens unge hjem og deltager. Om der er nogen der
"står for" denne begivenhed veksler tilsyneladende fra år til år - men
traktorerne, de gamle ombyggede biler og de sjove udklædninger kan ikke holde sig hjemme
om der er arrangeret noget eller ej - det sker bare.
Der er flere billeder fra optoget i pinsen år 2000,
2001 og 2002.
Revy og dilettant
"I gamle
dage" - altså tilbage i 1950'erne havde Fejø en meget aktiv dilettantforening. I en
årrække var initiativet fraværende, men i 1985 startede en gruppe mennesker traditionen
igen med Fejø Revyen. Siden har dilettanten også fået comeback. På den måde spilles
der hvert andet år revy og hvert andet dilettant, til lige stor fornøjelse for
skuespillere, scenefolk og publikum.
Der spilles to forestillinger i det tidlige forår, i slutningen af marts eller
begyndelsen af april. Generalprøve afholdes fredag aften, Gallapremiere med platte og bal
bagefter lørdag aften og om søndagen en eftermiddagsforestilling med kaffe og kagebord.
Der kommer omkring 200 mennesker for at se forestillingerne, og med de mindst 30
personer der lader sig involvere i at få stykkerne til at fungere på de skrå brædder
samt at lave mad, vaske op og gøre rent bagefter, er det en ganske omfattende
begivenhed.
Læs mere om Fejø Revy 2002 og se video af udvalgte sketches, eller læs om opførelsen af Frk. Nitouche i 2003.
Tekst: Holdet bag "Lånte
Fjer", april 2001
Strandrensning
Foråret er tiden for den årlige indsamling af affald på øens strande. Det er faktisk
en gemytlig aktivitet, hvor man kan få set nogle nye dele af øen og samtidig gøre en
god gerning. Der fordeles ruter og indsamlingsposer i Vesterby Havn og efter veludført
dåd byder Fejøforeningen på en lille forfriskning.
[Til toppen]
Sommer
Grundlovsmøde
Grundlovsmødet på Fejø foregår i præstegårdshaven og hvis vejret ikke arter sig på
Skolen. Arkivet, Centerrådet, Husholdningsforeningen, Menighedsrådet, Fejøforeningen og Møllelauget står sædvanligvis for det
velbesøgte arrangement.
Læs om Grundlovsmødet 2002
Sommerfest på Skolen
Sommerens komme markeres for øens børn, forældre og bedsteforældre ved afslutningen af
skoleåret. Fejø Skole og Fejø Børnehus
hylder hvert år begivenheden ved en stor fælles sommerfest på skolen. Her optræder
børnene, man bidrager til og nyder det traditionsrige tag-selv-bord, børnene bager
snobrød og alle hygger sig og glædes over sommeren og feriens komme.
Læs mere om sommerfesten 2002. Eller se fotoalbummet fra Cirkussommerfesten i 2003.
Sankt Hans
Sankt Hans samler mange af fejøboerne og sommerhusfolket
når Fejøforeningen inviterer til bålaften på Dybvig Havn.
Aftenen starter i Kirken hvor der bliver sunget
salmer og sange. Det er selvfølgelig ikke alle som kommer til Kirken, men der kommer
mange.
Fejøforeningen uddeler ved Sankt Hans-arrangementet den årlige Heksepris. Denne
tradition startede tilbage i 1979 da Tage Tolstrup under isvinteren sejlede gennem
isen med en båd på slæb - en ganske uegennyttig handling til almen gavn og nytte for
Fejø. Han fik oven i købet en bøde for det. Båltalen mangler ikke - taleren opfordres
af Fejøforeningen. Der er altid en flot heks på bålet, i disse år er det Lisa fra
Skalø, der står for den.
Børnene tænder det store bål med fakler og Sankt Hans-viserne synges. På Fejø har
vi den lykke at vi har forsangere der klarer at synge for uden akkompagnement.
Når bålet er brændt ned og man tager hjem, føler man sig mæt af indtryk efter
endnu en dejlig Sankt Hans-aften.
Læs mere om Sankt Hans og båltalen 2002, eller se fotoalbummet fra samme år.
Træskibskapsejlads fra Dybvig Havn
Fejø Drivkvaselaug afholder sidst på sommeren træskibskapsejlads fra Dybvig Havn. Det
er et utroligt smukt skue når de mange gamle træskibe, fra såvel indland som udland,
fylder den i forvejen idylliske gamle havn. Der er sædvanligvis fællesspisning i
"Det gule pakhus" om aftenen, hvortil interesserede kan tilmelde sig ved
middagstid på havnen.
[Til toppen]
Efterår
Pæreskuderne
Helt op til 1950'erne foregik meget af den indenrigs fragt i Danmark til vands - som siden
er blevet overtaget af lastbiltrafikken - frugten fra Fejø blev sejlet til København med de såkaldte
pæreskuder. Denne tradition blev taget op igen på Fejø i 1993 hvor pæreskuderne atter
begyndte at sejle dansk og frisk kernefrugt - æbler, blommer og pærer - ind til
Københavnerne. Det er sjovt - og ind imellem en smule anstrengende - for de mange fejøboere som deltager alle 9 dage i Nyhavn i begyndelsen af
september, men det er et kærkomment islæt for indvånere og turister i København.
Pæreskudesejladsen er et af initiativerne fra Fejø Erhversråd. Pæreskuderne har for
hele Danmark været en saltvandsindsprøjtning for salget af dansk kernefrugt i
almindelighed og for markedsføring af Fejø-frugt i særdeleshed.
Læs mere om pæreskudernes historie og idéen bag initiativet. Se også fotos fra årenes pæreskudesejladser.
Beretning fra en "pæreskude-kælling"
At stå ved bolværket i Nyhavn og sælge frugten fra pæreskuderne er en næsten
ubeskrivelig oplevelse. For det første glæden ved at kunne levere vores dejlige frugt -
lige nyplukket - direkte til københavnerne uden mellemhandlere og kølehuse. Dernæst at
mødes og tale med alle slags mennesker, der dels kommer for at handle, men bestemt også
kommer, fordi de synes at vores projekt er et frisk initiativ.
Mange elsker det nostalgiske. Vi bringer minder frem hos de ældre, som kan huske
dengang pæreskuderne altid kom til staden med frugt og andet godt. De, som ikke rigtig
kan bestemme sig om de skal købe noget og i så fald hvilket, behøver vi blot at lade
smage på frugten. Så lyder det: "Ih og Åh, hvor smager det altså godt", og
de er ved at forslæbe sig, når de går fra os.
En gang imellem spørger nogen efter gamle frugtsorter, som for
længst er gået ud af handelen - f.eks. Skovfoged og Bodil Neergård æbler. Her må vi
så forklare, at fordi vi kører efter et gammeldags koncept er vi alligevel nødt til at
følge med, hvad angår de nye frugtsorter. Heldigvis kan vi næsten altid henvise til en
sort, som ligger tæt i smagen på den gamle.
Af og til kommer der folk til skuden og spørger om vi kender den og den på Fejø,
fordi de for mange år selv havde været på øen. Er det tilfældet, bliver vi bedt om at
overbringe deres hilsener. Ensomme mennesker kommer også hen til os. De køber lidt
frugt, men vil helst snakke. Det har man jo ikke tid til i supermarkederne. En ældre dame
blev så glad for snakken, at hun ville lave et par grydelapper i min yndlingsfarve, og
minsanten om hun ikke kom et par dage efter og afleverede dem.
Det gammeldags tøj, som de fleste af os sælgere har på, giver også opmærksomhed.
Udenlandske turister tror, vi altid går sådan klædt, og jeg ved ikke hvor mange
japanske fotoalbums vi er foreviget i.
"Hvorfor har I lavet det med pæreskuden", spørger mange om, og
svaret lyder hver gang: "Vi vil ha´ at alle skal spørge efter og købe den gode,
danske frugt frem for den udenlandske - og så gør det jo heller ikke noget, at Fejø
får lidt reklame!"
Tekst: Bente Bruun Nielsen i Fejø Tidende, september 1996
Høstgudtjeneste
Årets høstgudtjeneste i Fejø Kirke er en smuk
oplevelse. Kirken er i denne anledning altid utrolig flot udsmykket. Som noget nyt
deltager børnene fra Fejø Skole og synger salmer for menigheden.
Æblets Dag
En ny tradition er skabt med Æblets Dag på Fejø. Tiden var i 2002 moden til et
supplement til Pæreskudernes 10 år med succes. Nogle af Fejøs mange entusiastiske
sjæle vovede at tro på, at i stedet for alene at markedsføre Fejøs frugt i København,
så kunne man også få folk fra Hovedstadsområdet til Fejø, så strømmen gik begge
veje.
Æblets dag forsøger at vise hvad Fejø kan med frugt. Der er mange forskelligartede
indslag, hvori Fejøs frugter er det centrale element.
Læs mere om Æblets Dag 2002 og se fotoalbum fra den succesfulde begivenhed, der har
betydet at næste års arrangement allerede er planlagt.
[Til toppen]
Vinter
Juletræet på Dybvig Havn tændes
Den 1. søndag i advent arrangerer Fejøforeningen
juletræstænding på Dybvig Havn. Dette er et meget
velbesøgt arrangement, hvor den gamle fejbatting Amtsborgmester Ivan Olsen trofast møder
op år efter år og holder en tale. Efterfølgende er der også traditionen tro gløgg,
æbleskiver og sang i 'Det gule pakhus'.
Læs mere om juletræstænding
den 1. søndag i advent 2002, eller se billeder i fotoalbummet
fra samme år.
Juleafslutning på skolen
Til jul holdes hele øens juletræsfest på Fejø Skole,
arrangeret i fællesskab af børnehus- og lærerkollegiet, skolebestyrelsen, børnehusets
bestyrelse og Fejø Idrætsforening. Børnene
underholder som en fast tradition, og det kan ske at andre også vover pelsen på de skrå
brædder. Alle børn, forældre og øvrige fejøboere er
samlet til kaffebord i gymnastiksalen. Så er der amerikansk lotteri med flotte præmier
fra et væld af sponsorer.
Alle danser om juletræet og synger de sange vi alle kender så godt, så
taget er ved at løfte sig. Når vi kalder på julemanden så højt at han kan høre det
helt i Grønland, kommer han med godteposerne til børnene. - Hvor er det herligt at der
er noget vi aldrig bliver for gamle til!
Se fotoalbum fra
juleafslutningen i 2002.
Rævejagt
Fejø Jagtforening afholder hver vinter tre rævejagter. Det er en oplagt mulighed for at
komme ud og røre sig efter julen og samtidig få set mange dele af øen, hvor man ikke
færdes i dagligdagen. Alle er velkomne, både klappere og jægere. Jægere skal forevise
gyldigt jagttegn. Man mødes altid for enden af Kagevigsvejen.
Fastelavn
Hvert år
arrangerer Fejø Idrætsforening fastelavnsfest med tøndeslagning på Skolen. En stor del
af alle øens børn samt gæster uden-ø's fra deltager, og alle er udklædte når der
slås til tønderne i 3 aldersklasser og kåres et hav af kattekonger og kattedronninger.
Som noget nyt har de voksne også fået deres egen tønde, så de også kan dyste, hvis de
møder udklædte op. Sponsorer sørger for slikposer med meget andet godt. Fejøs
fastelavnfest er et dejligt arrangement, som alle ser frem til.
[Til toppen] |