Fejø Mølle blev oprindelig opført i Briget i Nørreherred i 1858. I 1905 blev møllen nedtaget og flyttet til en mere central placering i Østerby.
Fotografiet på forsiden viser den genopførte mølle i Østerby cirka 1935. Personen i midten af billedet er daværende møller Poul Otto Christensen, og hans far Gerhard Christensen, som flyttede møllen, ses stående lænet op ad bygningen.
Omkring 1880-90 begyndte dampmøllerne at udkonkurrere de danske vand- og vindmøller. Midt i forrige århundrede nåede den industrielle udvikling Fejø, og møllen måtte indstille sin melproduktion.
Fejø Mølle – en hollandsk mølle med fritstående maskinhus – gennemgår nu en fuldstændig renovering, indtil den fremstår i fuld driftsmæssig stand.
Siden om og for Fejø Mølle er under opdatering og mere vil komme til denne side. Imellemtiden henvises til Fejø Mølles egen hjemmeside.
Se mere om genopbygningen her .